Nicolai Giødesen - advokat med møderet for Højesteret

Jeg er advokat med møderet for Højesteret, og har i over 30 år haft advokatfirmaet Nicolai Giødesen med ca. 15 medarbejdere og med adresse i Frederiksholms Kanal 18, 1220 København K.

Vores speciale er administration af fast ejendom, fortrinsvis andelsboligforeninger og ejerforeninger samt varetagelse af diverse sager som udspringer heraf. Vi bistår med renoveringsopgaver og har både en juridisk og en byggeteknisk afdeling til brug herfor. Endvidere bistår vi ved med køb og salg af fast ejendom, både lejligheder, villaer, sommerhuse og udlejningsejendomme. Vi har igennem årene oparbejdet stor erfaring med stiftelse af andelsboligforeninger.

Endelig bistår vi med testamenter, dødsboer samt inkasso.

I øvrigt rådgiver vi og fører sager vedrørende fast ejendom, f.eks. mangelsager.

Jeg har for mange år siden undervist i berigtigelse af handel med fast ejendom samt inddrivelse af pantsikrede fordringer.

Privat er jeg gift med Anne-Grethe og har 4 vokse børn.

Jeg kan godt lide udfordringer, herunder vinterbadning, bjergklatring, vandski og slalomski. Min personlige rekord fra januar 2015 er skiløb fra Kleiner Matterhorn i Schweiz ned til den italienske ski-by Cervinia, en strækning på 11 km, som jeg tilbagelagde på knap 10 min., d.v.s. en gennemsnitsfart på over 60 km i timen.